Hvilke liiteGuard strømper skal du vælge?

INTERSPORT
2 min. læsetid March 06, 2026

liiteGuard kompressionsstrømper - hvad gør de, og hvorfor vælge liiteGuard?

Hele fortællingen om liiteGuard startede med strømper, og det er stadig i dag et af de produkter, der hjælper flest danske løbere ude i skovene, parkerne og på stierne. liiteGuards strømper kommer nemlig med en række stærke egenskaber, som sikrer, at det i hvert fald ikke er fodtøjet, der sætter en stopper for løbeturen.

Sortimentet rummer flere forskellige strømper, som alle er velegnede til løb, men samtidig giver dig mulighed for at vælge netop den model, der passer bedst til dine behov og ønsker.

 

ProTech

ProTech er en kompressionsstrømpe med aktiv støtte og stimulering i udsatte områder omkring ankel og akillessene. Den har silikonepuder under strømpen, som sikrer optimal kontakt med løbeskoen og kan være med til at forebygge vabler og blå negle.

Strømpen er fremstillet i et materiale, der effektivt transporterer sved og fugt væk fra foden, så du får en tør og komfortabel oplevelse under hele løbeturen. ProTech fås også i merinould, hvis du ønsker en varmere strømpe til vintertræningen.

 

UltraLight

UltraLight er en kompressionsstrømpe, som på mange måder minder om ProTech. Den giver den samme beskyttelse omkring anklen, yder støtte til akillessenen og er lavet i det samme komfortable materiale, som hjælper med at holde foden tør under løb.

Forskellen er, at UltraLight er uden silikonepuder under strømpen. Du får derfor mange af de samme fordele som i ProTech, men i en lettere version til dig, der ikke ønsker puderne under foden.

 

ShinTech

ShinTech er en lang kompressionsstrømpe, der går helt op under knæet. Den er udviklet specifikt til at forebygge og dæmpe smerter i skinneben og læg under løb.

Mange oplever, at især skinnebenene begynder at reagere, når de øger mængden af løb i hverdagen. Derfor er ShinTech designet med indvendige silikonepuder, som stimulerer skinnebenet undervejs på løbeturen og kan være med til at reducere smerterne.

Strømpen har samme støtte omkring ankel og akillessene som de øvrige modeller og fås både med og uden silikonepuder under foden.

 

HyperLight

HyperLight er en ultratynd strømpe uden kompression, skabt til løberen, der ikke ønsker ekstra støtte, men blot vil have mindst muligt materiale mellem foden og løbeskoen.