De mest almindelige løbeskader - og hvordan liiteGuard hjælper dig med at undgå dem?
Forebyg løbeskader og få mere ud af din løbetræning
Løb er en af de mest populære veje til bedre sundhed, fordi det er en meget tilgængelig idræt. Det eneste, man behøver, er et par løbesko og behageligt sportstøj.
Men løb er også en belastende aktivitet for kroppen. For hvert skridt man tager, udsættes kroppen for mange gange sin egen kropsvægt. Stød bevæger sig op gennem ankler, akillessener, knæ, hofter, lænd – og helt op i ryg og nakke.
Derfor vil mange løbere undervejs i deres træning opleve smerter eller irritation. Hvis det ikke bliver taget seriøst, kan det udvikle sig til egentlige skader, som kan sætte træningen på pause.
Hos liiteGuard har vi udviklet en række produkter, som kan hjælpe dig med at forebygge skader, så du kan blive ved med at dyrke den sport, du elsker.
Støtte til ankler og akillessene
Mange løbeskader opstår i anklen og omkring akillessenen, hvor flere udsatte led og sener bliver kraftigt belastet under løb.
Sener udvikler sig generelt langsommere end muskler. Derfor kan man opleve, at kroppen godt kan klare højere intensitet i træningen, mens led og sener endnu ikke er klar til belastningen.
Her kan vores kompressionsstrømper med støtte omkring anklen og akillessenen hjælpe med at forebygge overbelastning. Strømpen yder mekanisk støtte til anklen, så du kan øge intensiteten i din træning med større tryghed.
Forebyg knæsmerter gennem bedre hofteaktivering
Hvis vi bevæger os lidt længere op ad benet, er knæsmerter desværre også en hyppig udfordring for mange løbere.
Derfor har liiteGuard udviklet en elastik i vores tights og 2i1 shorts, som aktiverer den midterste baldemuskel. Denne muskel hjælper med at stabilisere hofterne, så de hårde stød fra løb ikke i samme grad belaster knæet.
Svage hofter eller en dårlig løbeform kan nemlig føre til smerter i knæet, selvom den egentlige belastning sker længere oppe i kroppen.
Forebyggelse gør den største forskel
Der er altså flere muligheder, når kroppen begynder at klage. Men det bedste er altid at komme i gang med de gode vaner, før skaden opstår.
Forebyggelse, korrekt tilrettelagt træning og det rette udstyr kan gøre en stor forskel – og hjælpe dig med at fortsætte din løbetræning uden unødige pauser.