Løb og træning med Intersport

Valg af sovepose: Det skal du tænke over

Vi har alle sammen prøvet det. At sove i en lidt for stor eller tynd sovepose. Måske på en lejrtur i skolen eller som voksen på en kanotur med vennerne.

Kan du nikke genkendende til det? Læs lige med her og blive lidt klogere på, hvordan du vælger en god sovepose til dit behov. 

Der er en række faktorer, du kan tage højde for, når du skal finde frem til din næste sovepose.

 
 
 

Hvor går turen hen?

Når du er på jagt efter en ny sovepose, er det ofte fordi, den skal bruges til en forestående tur, eller måske fordi den gamle er slidt op. Ved du allerede nu, hvor du skal hen, har du et godt udgangspunkt for at finde den helt rette pose at sove i. 

Destination og temperatur er nemlig meget afgørende for, hvilke kvaliteter din kommende sovepose skal have. 

Din destination vil gøre dig klogere på: 

1) hvor tung din sovepose skal være

2) hvor varm den skal være

3) om den skal indeholde fiber eller dun. 

Ved hvilken temperatur sover du bedst?

Mennesker er forskellige, og derfor er der forskel på, ved hvilken kropstemperatur vi sover bedst. Der er også stor forskel på, om vi har nemt eller svært ved at holde varmen, og disse faktorer er selvfølgelig afgørende for, hvilken sovepose der er ideel for netop dig. 

Er du typen, der næsten altid fryser, anbefaler vi en sovepose, der kan imødekomme dig og få dig til at føle dig godt tilpas. Gå efter at få en varm sovepose ved at tilføje en lagenpose. Her kan du tilføre helt op til 15 grader ekstra, så du er sikker på ikke at fryse.

Har du derimod en konstant varm kropstemperatur, anbefaler vi en mindre varm sovepose.

Der er ikke regler uden undtagelser, og derfor vil en varm sovepose selvfølgelig også være ideel for dig med en varm kropstemperatur ved eksempelvis ture til meget kølige områder. 

Årstiden dikterer altid udstyret

Når du skal vælge en sovepose, anbefaler vi, du tager udgangspunkt i den årstid, du skal afsted på. Sommerudflugter kalder på en sommersovepose, mens udflugter om vinteren kræver en pose, der kan klare lavere temperaturer. Det er der heldigvis mange gode råd for.

Faktisk kan du også få en 3-sæson-sovepose, der kan gå på tværs af sæsoner. Den er ideel til dig, der ofte tager soveposen under armen og sover i naturen. 

Til de varme sommeraftener

Skal du bruge din sovepose i sommermånederne, kan du sagtens nøjes med en model, der “kun” kan holde dig varm ned til 10-15 grader. En sommersovepose er ofte både kompakt og let, og den er derfor ideel til sommerens lejrture, festivaler eller camping i det fri. 

Når nattefrosten melder sin ankomst

En sovepose, der kan klare temperaturer ned til minus 5-10 grader er perfekt, hvis du skal på tur i vintermåneder, eller i perioder, hvor nattefrosten sætter ind. Den er også god til dig, der altid fryser om natten. 

 

Og nu til næste spørgsmål: Fiber eller dun?

Dun eller fiber: Hvad skal du vælge

Der er ikke noget rigtigt eller forkert, når du skal vælge mellem dun eller fiber. I sidste ende handler dit valg meget om præference, så nu lister vi lige lidt fordele og ulemper op ved begge dele. 

Ulemper og fordele ved fiber

Fiber er et syntetisk produkt, men det er ikke ensbetydende med, at dun partout er et bedre valg. Fibersoveposer af høj kvalitet kan sagtens konkurrere med dunens egenskaber. 

Fordelene ved fiber er, at den isolererer med op til 80 procent, selvom den skulle være blevet våd på din tur. Den tørrer tilmed hurtigt igen. Vi anbefaler en fiberpose, hvis du skal overnatte steder, hvor luftfugtigheden er høj.

Derudover er fiberposen et billigere aternartiv til dun, men her er det dog værd at bemærke, at levetiden på en sovepose med dun er længere. Så regnestykket er i sidste ende nok det samme. En fiberpose er desuden meget nem at rengøre, så den hurtigt er klar til brug igen. 

En fiberpose vil med tiden miste fyldevnen, og det betyder, den vil miste evnen til at holde dig varm, som den gjorde, da du købte den. Derudover kan den ikke komprimeres så meget, som en dunpose kan. 

Ulemper og fordele ved dun

Den helt store fordel ved dun er, at det er et naturmateriale med store isolerende evner og meget lav vægt. Med dun får du derfor høj komfort, gode varmeegenskaber samt en sovepose, der ikke er tung at slæbe på, fordi den kan komprimeres. 

En sovepose i dun er følsom over for fugt, og så koster den mere end en sovepose lavet af fiber. Derudover kræver den mere vedligehold end en fiberpose. 

Find ud af, hvad der er vigtigt for dig, når du skal vælge sovepose. Måske giver valget mellem fiber og dun sig selv. 

Så lang skal din sovepose være

Vi anbefaler, at din sovepose maksimalt skal være 30 centimeter længere, end du selv er. Ydermere må den ikke være for bred til dig, da det så kan være vanskeligt at holde på varmen. 

Find soveposer til både store og små

Skal du finde en sovepose til dine børn, er der flere muligheder. Vælg en juniorpose, der passer til dit barns aktuelle størrelse og vær sikker på, barnet kan holde varmen. Det er selvfølgelig en ulempe, at soveposen så vil være for lille året efter. Hos INTERSPORT har vi et bredt udvalg af soveposer til børn.

Det er også en mulighed at købe en stor sovepose og korte den af med en pakrem. Remmen kan flyttes, som barnet vokser. 

Put din sovepose i en kompressionspose

En kompressionspose sørger for, at din sovepose ikke fylder ret meget. Vi anbefaler en kompressionspose, hvis du skal på tur med din sovepose. På den måde fylder den så lidt, som muligt. 

Der er mange ting, du skal tage stilling til, men det behøver ikke være svært. Hos INTERSPORT har vi et stor udvalg af soveposer i høj kvalitet. Tag et kig på det og find din favorit!