Løb og træning med Intersport

Løbestile

Løbestile

Står du overfor købet af et par nye løbesko? Så er det vigtigt, at du lærer din løbestil at kende først. Der findes nemlig helt overordnet tre forskellige løbestile – pronation, neutral og supination. Løbestilene afgør, hvad du skal gå efter i en løbesko, og det er vigtigt at overholde, så du får den bedst mulige løbeoplevelse.

Pronation løbestil

Den pronerende løbestil udgør hele 70-75% af befolkningen, og dermed er det også den mest udbredte løbestil. Når du tager et skridt, vil din fod automatisk rulle fra ydersiden til indersiden, så anklen bliver presset indad.

Hvis du ikke har de rette løbesko, kan der ske en skævvridning i kroppen, som kan medføre gener og alvorlige løbeskader. Hvis du er platfodet, kan du næsten være helt sikker på, at din løbestil er pronation af samme årsag.

Neutral løbestil

Den neutrale løbestil udgør omkring 20-25% af befolkningen og er dermed den 2. største. Det betyder, at du slet ikke eller kun svagt ruller indad i dine løbeskridt. Dermed bliver svangen kun presset let ned, og din vægt fordeles jævnt i kroppen.

Den neutrale løbestil er altså den løbestil, der kræver mindst hensyn. Fodens bevægelser mindsker slitage – både i skoen og i din krop. Til gengæld har du brug for ekstra stødabsorbering i din løbesko.

Supination løbestil

Løbere med supination løbestil er den mindst udbredte og udgør kun ca. 2-3% af befolkningen. Med denne løbestil ruller du slet ikke indad, men til gengæld forbliver trykket på ydersiden, og du udnytter dermed ikke løbeskoens egenskaber.

Det kan medføre gener og løbeskader, hvis du ikke har de rette løbesko. Dog er udvalget begrænset i denne kategori, så den neutrale løbesko bliver ofte anbefalet.  

Sådan finder du din løbestil

Måske har du allerede en idé om, hvad din løbestil er. Det kan være, at du kan gennemskue det på dine løbesko eller fornemmer det på baggrund af nogle skader, som du døjer med. Vi vil anbefale dig at besøge din lokale Intersport, hvor du kan tage en løbestilstest på et af vores løbebånd. Derefter kan en af vores medarbejdere hjælpe dig med at finde de helt rigtige løbesko.