Kan du løbe fra din alder? Løber du på denne måde, har du størst chance for et længere liv.

Glem alt om intervaltræning, hvis dit løb skal forlænge dit liv. Det er en helt anden træningsform, du skal benytte.

Løb kan være vejen til et langt liv med flere gode år, hvor kroppen stadig fungerer som en velholdt maskine. Men forskningen viser, at det ikke er ligegyldigt, hvordan du løber.

Hellere flere korte ture i roligt tempo end en enkelt tur om ugen, hvor tempoet er helt i top og speederen virkelig bliver trådt i bund. Det er sådan, at du får et både bedre og længere liv, konstaterer løbetræner Claus Hechmann fra Hechmann Sport, der både tester og træner løbere for at hjælpe dem med at nå deres mål. Han er kendt for at arbejde med en række af Danmarks bedste løbere for at gøre dem så hurtige som muligt og er forfatter til bogen ‘Løb som eliten’. Men han har også stor interesse i, hvordan vi som løbere får den største helbredsgevinst ud af træningen.

Han henviser til den stort anlagte Østerbro-undersøgelse, hvor man har fulgt omkring 20.000 københavnere gennem mange år og sammenlignet dem, der løb motionsløb, og dem, som ikke gjorde. Løberne havde i snit en seks år længere levetid.

Dem, der løb, har man også bedt om at vurdere deres løbetempo – om de løb langsomt, middel eller hurtigt.

»Østerbro-undersøgelsen viste klart, at det er den moderate træning, der gør, at vi kan få nogle flere år, hvor vi har det godt,« siger Claus Hechmann.

Derimod kan han ikke anbefale kort og hård intervaltræning på baggrund af undersøgelsen. Den giver umiddelbart ikke noget ekstra på kontoen med ekstra leveår.

»Den hårde træning kan umiddelbart hurtigt booste folk til et eller andet niveau. Men det er ikke nødvendigvis noget, der gør noget godt for os set på den lange bane i forhold til levealder og livskvalitet, når vi bliver ældre. Der er det mere vigtigt, at vi bare er i bevægelse,« siger han og fortsætter.

»Det er totalt stressende for kroppen, når du laver kort og hård træning. Desværre kan du også blive afhængig af den hårde træning, fordi du får et dopamin-kick i hjernen.«

Derfor anbefaler Claus Hechmann i stedet, at man holder træningen på et niveau, hvor det føles rart.

»Hvis man er moderat aktiv hver dag, får man det største udbytte. Det er også den træning, der gør, at vi kan tillade os at spise lidt mere af det, der smager godt.«

Samtidig påpeger løbetræneren, at det kan være svært at blive ved med at træne med høj intensitet, når man kommer op i alderen.

»Det giver ingen mening at blive ved med at forsøge på at hæve sin iltoptagelse, for den falder under alle omstændigheder med alderen. Derfor tyer mange løbere til noget andet end det hårde løb, når de bliver ældre. Vi får mere velvære ud af den moderate træning.«

I den forbindelse slår Claus Hechmann et slag for skridttælleren. Den var voldsomt populær på et tidspunkt, men den blev snart en ting, som man gjorde grin med i stedet.

»Den er fantastisk, fordi den fortæller os, om vi er aktive, og hvor meget vi bevæger os. Hvis man holder de 10.000 skridt, så har man gået 10 kilometer. Den kan ikke stå alene – du skal stadig ud at have pulsen op. Men det er stadig bedre, at der står 10.000 skridt end 3.000 på den, når dagen er omme.«

En anden dansk undersøgelse viser også, at ældre mennesker, der har løbet gennem hele livet, har en krop, der er yngre end den krop, ikke-løbere har.

Undersøgelsen er publiceret i 2014 og er lavet på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital i København. Den er gennemført med et meget lavere antal deltagere end den store Østerbro-undersøgelse. Men resultaterne er ikke til at tage fejl af: De gamle løbere med mange år i benene havde betydeligt færre såkaldte skadelige sukkerkrydsbindinger – der er et velkendt tegn på kroppens aldring – ophobet i deres bindevæv, sener, muskler, hjerte og kar. Det betød også, at de både havde en mindre risiko for skader i sener og brusk og for livsstilssygdomme end deres jævnaldrende ikke-løbere.

»Det er altså muligt at udskyde sin aldring ved at løbe langt hele livet, fastslog forskeren bag undersøgelsen,« Christian Couppé ved offentliggørelsen.