KEND DIG SELV OG DIT SVING

Når du skal vælge ketsjer til badminton, skal du først se på dig selv. Hvordan er din teknik? Hvis du har god rotation i underarmen, vil du have en god slagkraft og let ved at slå til baglinjen, når det kommer til badminton ketsjer. I så fald bør du spille med en stiv ketsjer. Har du mindre god rotation i underarmen, vil det være svært for dig at slå til baglinjen og vil derfor få mest ud af, at spille med en fleksibel ketsjer. Når man siger fleksibel eller stiv, så er det skaftet mellem håndtaget og hovedet, det handler om. Ketsjeren kan være meget fleksibel, medium fleksibel, fleksibel, stiv eller meget stiv. En fleksibel ketsjer har et godt svirp, der hjælper dig med at sætte fart i bolden, hvis din teknik ikke er så god. Til gengæld er ketsjeren længere tid om at falde til ro efter hvert slag, hvilket er ok, hvis spillet går langsomt. En stiv ketsjer er mere stabil og giver fuld kontrol. Den hjælper dig med at styre slaget i detaljer. Den falder hurtigt til ro efter hvert slag, hvilket er vigtigt, hvis spillet går hurtigt. Man kan kort sige: Jo højere niveau, des stivere badmintonketsjer. Har du teknikken, så har du ikke brug for svirpet fra en fleksibel ketsjer. Har du ikke teknikken, så har du brug for hjælp. Mister du slagkraft med alderen, kan du også have gavn af en mere fleksibel ketsjer.

I tennis derimod handler det om svinget. Stil dig selv spørgsmålet: Hvordan er dit sving? Svinget er den bevægelse, du laver, når du afvikler dit slag. Hvis du er ny i sporten, har du nok et kort sving. Er du øvet, har du sikkert et mellem sving. Og er du dygtig, er dit sving helt sikkert langt. Dit sving og din teknik skal harmonere med ketsjerens vægt og egenskaber.

Vi skal gøre det kort: 

• Spillere med et kort sving bør vælge en let tennisketsjer. Det kræver mindre kraft at få fart på den og du kan derved lettere styre slaget og sætte fart på bolden. En let ketsjer vejer fra 255-260 gram. 
• Spillere med et mellem sving bør vælge en mellem let ketsjer. Det kræver mere kraft at få fart på den, til gengæld giver den mere power i slagene og fart på bolden. En mellem let ketsjer vejer fra 270-290 gram. 
• Spillere med et langt sving kan vælge en tungere ketsjer. Det kræver meget kraft at få fart på den. Den giver til gengæld ekstra meget power i slagene og meget fart på bolden. Det kræver dog også en god teknik at styre slagene med så høj fart. En tungere ketsjer vejer fra 290 gram.

VÆGTFORDELING OG HOVEDSTØRRELSE 

Badmintonketsjere vejer stort set det samme. Det er fordelingen af vægten, der betyder noget. Vægten kan ligge mest i hovedet, i skaftet eller midt imellem. Når vægten ligger mest i hovedet, vil det tilføre mere kraft i dine slag. Det kan hjælpe, hvis du mangler rotation og slagkraft. Når vægten ligger ned mod grebet, kan du hurtigere flytte din ketsjer. Det er vigtigt, hvis du spiller på et højere niveau. Spiller du konstant ved nettet i en double, eller er du ungdomsspiller, så kan en hovedlet ketsjer også være et godt valg. En hovedlet ketsjer har mest vægt i skaft og greb. Den kræver, at du selv har rotation og slagkraft. Til gengæld får du en ketsjer, der er hurtig at flytte. En hovedtung ketsjer har mest vægt i hovedet. Den tilfører kraft til dig, der ikke har så meget rotation og slagkraft. Til gengæld er den langsommere at flytte.

En ketsjer med lige balance har vægten lige fordelt mellem hoved og skaft. Du får lidt mere kraft i slagene, og ketsjeren er en smule langsommere at flytte.Nogle badmintonketsjere har en bredere ramme end andre og får dermed et større sweet spot. Sweet spot er det område af strengene, som returnerer bolden med størst fart og præcision. En bredere ramme er god, hvis du er motionist, men vælg den ikke til børn og unge, der skal lære spillet – eller hvis du selv vil udvikle din teknik. En ketsjer til et barn må hverken være for stiv, for fleksibel, for hovedlet eller for hovedtung. Den skal være lidt midt imellem det hele, så barnet får tilpas hjælp fra ketsjeren og samtidig udfordres til at udvikle sin teknik. Til de mindste børn findes ketsjere med et kortere skaft. Hovedstørrelsen er altid den samme.

Tennisketsjere findes i tre hovedstørrelser: midsize, midplus og oversize. Det mindste hoved (midsize) giver mest kontrol, men mindst kraft. Det mellemstore hoved (midplus) giver mellem kontrol og mellem kraft. Det største hoved (oversize) giver mest kraft, men mindst kontrol. Hvis du selv kan sætte fart på bolden, så vælg midsize eller midplus. Er du dårlig til at sætte fart på bolden, kan du vælge oversize. Den har et større sweet spot og er derfor lettere at slå hårdt og rent med. Sweet spot er det område af strengene, som returnerer tennisbolden med størst fart og præcision.

GREB TIL HÅNDTAGET

Du kan ændre tykkelsen på ketsjerens håndtag ved at lægge et greb uden om. Der findes tynde og tykke greb i forskellige materialer. Det skal dog tilføjes, at grebet ikke må blive for tykt, når det kommer til badmintonketsjere. Hvis grebet er for tykt, kan du ikke rotere ketsjeren uden at åbne hånden så meget, at du mister kontrol. Et tyndere greb gør det lettere at rotere ketsjeren i hånden. Det må naturligvis ikke blive så tyndt eller slidt, at du ikke kan holde fast i det. Skift det, når det bliver for glat. Er du motionist, så er det passende at skifte 1-2 gange om året. Spiller du kampe og træner 1-2 gange om ugen, så skift grebet efter højst 6-8 uger.

Når det kommer til tennis er størrelsen på ketsjerens greb meget vigtigt. Et for stort eller lille greb får dig til at spænde i hånden og kan potentielt set give dig en tennisalbue. Det er også svært at styre ketsjeren, når grebets størrelse er forkert. Som tommelfingerregel skal der være en lillefingers bredde mellem den længste af dine fingerspidser og din håndflade, når du holder om ketsjeren. Husk at udskifte grebet, når det er slidt eller hvis det giver dig spændinger eller vabler i hånden.

OPSTRENGNING

Er du ung, let øvet eller motionist, bør du spille med strenge, der er spændt op med 9-9½ kilo (højst 10 kilo), når det kommer til badmintonketsjere. Du skal være i stand til at ramme bolden midt på ketsjeren hver gang, for at få glæde af en hårdere opstrengning. Spiller du på højere plan, så er en opstrengning på 12 kilo i orden. En hårdere opstrengning giver et præcist og hårdt træf, en kun hvis du er i stand til at ramme rent. Bolden forlader ketsjeren hurtigere og mere kontrolleret på en hård opstrengning. 

En blødere opstrengning giver en trampolineffekt, som er god, hvis du ikke rammer bolden rent med midten af ketsjeren hver gang. Der findes forskellige slags strenge; Du kan vælge en mere ru type, hvis du er teknisk god og vil have mere rul i bolden. Den er dog knap så holdbar, som en glattere streng. Nye strenge har mere spændstighed og slagkraft. Spiller du 1-2 gange om ugen, bør du få nye strenge hver 3-4 måned. Er du motionist, bør du skifte en gang om året. Hvis en enkelt streng sprænger, så dropreparationen og få skiftet dem alle. Du får aldrig den samme effekt ud af en reparation, som af en fuld opstrengning.

I tennis, er det strengene, som styrer bolden og dens fart. Det er passende for de fleste at spille med strenge, der er spændt op med 24-26 kilo. Hvis du spiller meget fladt og lige kan du have gavn af en hårdere opstrengning. Ønsker du mere liv og fart i bolden kan du vælge en blødere opstrengning. Stive strenge giver mere power, bløde strenge mere teknisk kontrol, og tykke strenge mere holdbarhed. Der findes tydelige tætte og åbne mønstre, som på forskellig vis griber fat i bolden. Hvis du spiller 1-2 gange om ugen, bør du få nye strenge på din tennisketsjer hver 2-3 måned. Ellers vil den mangle spændstighed og slagkraft. Virker din ketsjer død, så er det tid til at få den opstrenget. 

I nedenstående butikker tilbyder vi opstrengning af ketsjere:

TO SLAGS BOLDE

Der findes to slags bolde til badminton: bolde af fjer og bolde af nylon. Nylon kan kun anbefales til haver og skoler. De holder længe og er ikke så vindfølsomme. Men de giver slet ikke den samme spiloplevelse. Det svarer til at spille fodbold med en plastikbold. Fjerbolde har præcision, flugt og fine spilegenskaber. De laves af fjer fra gæs eller ænder. Gåsefjer er kraftigere og holder bedst. Jo mere ensartede fjer, des bedre spilegenskaber. Jo længere holder boldene også. Hvis du er god, betaler det sig at vælge de gode. Hvis du ofte rammer bolden på fjeren, så risikerer du, at den knækker uanset hvilken type, du spiller med. Og så skal du måske bare vælge de billigere.

Til tennis findes der ligeledes to slags bolde: bolde med gastryk og bolde uden. Bolde med gastryk springer bedre og har bedre spillegenskaber. De taber dog hurtigere pusten. De trykløse springer knap så godt, men holder luften længere.

FODTØJ TIL KETSJERSPORT

I badminton laver du mange hop, afsæt og landinger. Derfor skal din sko have stødabsorbering i både hæl og forfod. Den skal også have god støtte i hælen. Mærk efter, om den sidder godt omkring din hæl. Du må ikke skøjte rundt i skoen. Den skal være stabil i overdelen, så din fod ikke kommer ud over sålens kant, når du laver retningsskift og flytter benene hurtigt fra side til side. Skoen skal også have en sål, der fortsætter lidt op på skoens inderside. Når du bevæger dig fremad mod nettet i badminton, slæber du nemlig den ene fod lidt henover gulvet. Skoen skal derfor være ekstra slidstærk på indersiden.I forhold til pleje af badmintonsko, er det en god ide at lade skoene tørre godt mellem hver træning. Op af sportstasken med dem og ud med sålerne, så de får luft og kan tørre igennem. Hvis sålerne lugter, kan du skylle dem i lunkent vand. Brug ikke vaskemiddel. Det kan umuligt skylles ud og skaber en sur lugt. Husk at holde skoene rene under sålerne, så du altid har fodfæste, når du spiller.

I tennis laver du mange retningsskift og sidebevægelser. Derfor skal du have en sko skabt til tennis. Tennissko har en meget stabil mellemsål og overdel, som giver støtte til din fod, hver gang du sætter den i underlaget. Derved nedsættes risikoen for, at du vrikker om. Tennissko har tillige støddæmpning de rigtige steder, så du skåner dine led. Der findes forskellige tennissko til forskellige underlag, men også én sko til dem alle: nemlig allcourt. Hvis du udelukkende spiller på grus, er der dog fornuft i at vælge en clay-sko (grus-sko), som har en fast overdel, som holder dine fødder på plads når du bevæger dig rundt på banen. Clay-skoen har også en særlig evne til både at glide let og stå fast på grus. En græs-sko skal have samme egenskaber, men kan med fordel have en mere fleksibel overdel, så dine fødder ikke føles klemt når du skal løbe efter bolden. Hardcourt kræver en støddæmpende sål på grund af det hårde underlag og en fast overdel til at holde foden stabil og undgå vrid.Beskidte sko skal rengøres med en blød børste eller med kostene, der findes ved tennisbanerne. Ligesom en badmintonsko har dine tennissko også godt af at få lov til at tørre ordentligt mellem hver træning. Op af sportstasken med dem og ud med sålerne, så de får luft og kan tørre igennem.

SVED SKAL TRANSPORTERES VÆK

Glem alt om bomuldstøj. Bomuld holder på sveden, bliver tungt og gør dig fugtig. Vælg tøj i materialer, der transporterer sveden væk fra kroppen, så du kan holde dig tempereret og tør. Brug også strømper i svedtransporterende materialer. Bomuldsstrømper bliver tunge, våde og udvider sig, så de kan lave gnidninger mod din hud og give vabler. Til badminton har du brug for en kort overdel og kort underdel at spille i. De fleste kvinder vælger en nederdel med shorts indeni. Hvad enten det er shorts eller nederdel, så er det vigtigt, at underdelen kan give sig lidt. Både til tennis og badminton skal tøjet være fleksibelt, så du kan bevæge dig frit og føle dig tilpas. Prøv dig frem. Du har desuden brug for et langt overtrækssæt til at varme op i.

I forhold til pleje af brugt træningstøj, er det en god ide ikke at lade det ligge hengemt i sportstasken. Tag det op og få det vasket og tørret straks efter endt træning eller kamp. Følg vaskeanvisningen, og brug aldrig skyllemiddel. Det ødelægger tøjets åndbare og svedtransporterende egenskaber og er desuden dårligt for krop og miljø. Hvis tøjet lugter dårligt, så skyl det op i lunkent vand tilsat en sjat eddike, før du vasker det. Det ”afspænder tøjet”, så sved og lugt kan vaskes ud.