Forfodsløb eller ej: Dette skal du overveje, inden du kaster dig ud i den hypede løbeform

Løbeeksperten fraråder, at man kaster sig ud i forfodsløb, fordi det er de færreste, der har gavn af det.

Det er mere naturligt. Det gør dig hurtigere. Du bliver en stærkere løber. Ja, de positive vendinger var nærmest klistret op ad den hypede løbeform forfodsløb, da den for nogle år siden blev voldsomt omtalt.

En del – både begyndere og erfarne løbere – forsøgte sig derefter med at tillære sig at lande på forfoden. For nogle endte det succesfuldt, mens det for andre endte med skader og frustrationer.

For selvom forfodsløb kan se elegant og effektivt ud, når det bliver udført korrekt, er det ikke for alle og enhver. Det fastslår løbetræner Claus Hechmann, forfatter til ‘Løb som Eliten’ og indehaver af test- og træningscentret Hechmann Sport. Han har i en årrække arbejdet med både eliteløbere og ganske almindelige motionister, der bare gerne vil være bedre til at løbe.

Han fraråder, at man kaster sig ud i forfodsløb, medmindre nogle bestemte betingelser er opfyldt. Og i hovedtræk er det kun for løbere, der ønsker at løbe stærkt og sætte rekorder på de kortere distancer.

»Man skal ikke starte med at løbe forfod, hvis man ikke er den type løber, der har gavn af det. Det er meget afhængigt af, hvordan du er bygget, og hvor hurtigt du løber. Det gælder om at få den bedst mulige horisontale bevægelse i dit løb – altså hvordan du bevæger dig fremad i stedet for op og ned. Der er også mange langdistance-eliteløbere, som lander på hælen,« fastslår Claus Hechmann.

I virkeligheden handler det meget om, hvor hurtigt du løber. Du kan sagtens have en løbestil, hvor du er længere fremme på foden, når du lander, når du løber dine korte, hurtige intervaller, mens du lander tilbage på hælen, når du bare løber rolige, lange ture

»Når vi sprinter, er vi fremme på foden. Men en langdistanceløber skal være effektiv og økonomisk, og det er man ikke ved at hoppe på forfoden,« fastslår Claus Hechmann.

»Hvis du løber 10-12 km/t skal du ikke forsøge at lave din løbestil om. Det kan være enormt hårdt, både for dine akillessener, din læg og din svang, ikke mindst hvis du er lidt overvægtig. Mange får skader, hvis de alligevel prøver, fordi de har sat sig i hovedet, at de vil være forfodsløbere,« advarer løbetræneren.

Fysioterapeut og osteopat Eivind Møller, partner og faglig leder i Klinik på Østerbro i København, er ekspert i løbeskader. Han har også oplevet de problemer, det kan give at forsøge at skifte løbestil og insistere på at blive forfodsløber, blandt de løbere, som han har behandlet.

»Det handler om den måde, stødet fordeles op igennem kroppen på. Når man lander på hælen, distribueres det primært op igennem hele benet og ryggen, men når du lander fremme på forfoden og midtfoden, så er det i højere grad foden, der skal håndtere effekten af stødet. Det betyder, at forfodsløbere typisk får problemer fra anklen og udefter i foden, mens hæl-landere i højere grad oplever skader fra anklen og op til og med knæet. Det handler om at finde den løbestil, som passer til dig og din krop, i stedet for at ville tvinge en bestemt stil igennem,« fastslår Eivind Møller.