SELECT
SELECT blev grundlagt i 1947 og har derfor i år 75-års jubilæum. I den anledning har de igen fået produceret den første SELECT-fodbold nogensinde i en begrænset mængde. Select har i de seneste 75 år været kendt for deres bolde til forskellige sportsgrene og målmandshandsker til vokse og børn. Vi har lige her samlet alle vores SELECT produkter til dig. Find her din nye bold eller et par målmandshandsker.
Se 245 produkter mere
Se mere
SELECT - Fodbold og håndbolde
Har du sparket til en læderfodbold eller kastet en håndbold i en fodbold- eller håndboldklub, er der en god mulighed for, at bolden hed Select. Den tidligere danske landsholdsmålmand Eigil Nielsen revolutionerede fodboldverdenen, da han i 1947 grundlagde Select, der producerede bolde i et nyt og banebrydende design. Det nye, som Select bragte ind i boldverdenen, var bolde, der ikke havde snører, og bolde med indvendig ventil. Sidenhen kom designet med de 32 små felter. Den dag i dag er Select stadig førende, når det gælder udvikling og innovation indenfor fodbolde og håndbolde. Det er derfor ingen tilfældighed, at Select bruges af alle de førende klubber og landshold over hele verden. Select producerer hvert år omkring 3 millioner bolde, der eksporteres til over 50 lande.
Stort udvalg af Select fodbolde
Select-boldenes høje kvalitet er også en af årsagerne til, at fodboldlandsholdet i over 60 år har spillet med Select bolde. Select-boldene er håndsyede og lavet af det bedste syntet-materiale i form af polyuretan. Det gør, at bolden har den samme blødhed som almindeligt læder og perfekte spilleegenskaber. Fodboldene fra Select er håndsyede og fremstillet i kvalitetsmaterialer fra inderst til yderst. Topmodellen inden for Select-fodbolde er "Brillant Super" bolden. Brillant Super er den fodbold på markedet, der har den bedste aerodynamik, når der sammenlignes med andre bolde på markedet. Det viser tests foretaget af universitet i Tsukuba, Japan. Boldens konstruktion med 32 felter gør, at bolden har mere stabilitet, forudsigelighed og fart. Det gør, at det er spillerens evner, som er i centrum – ikke tilfældigheder. Brillant Super er en del af Selects Pro serie, som bruges i landskampe og i topklubber. Bolden fås i hvid, gul og orange. Sidstnævnte er perfekt til spil om vinteren. Ønsker du en billigere fodbold, har Select også en klubserie, hvor du også finder kvalitetsbolde i et lavere prisleje. Her findes blandt andet modellen "Royale" og 'Replica', som også anvendes til både træning og kampe på klubniveau.
Find de bedste Select håndbolde
Ligesom fodboldene er Select-håndboldene nogle af markedets bedste bolde. Derfor bruges de også af det danske dame- og herrelandshold i håndbold og i de helt store håndboldturneringer som OL og VM. Selects topmodel indenfor håndboldene hedder Ultimate. Det er blandt andet den bold, som Mikkel Hansen spiller med i sin Franske klub PSG. Udover ”Pro serien” finder du også Selects klubserie – herunder modellen ”Solera”. Håndbolden Solera er en slidstærk bold, som er ideel til træning.
Find de nyeste Select bolde online
Hos INTERSPORT finder du Selects bedste bolde – uanset om du spiller fodbold eller håndbold. Med en bold fra Select får du en bold i landsholdsklasse. Men Select er meget mere end bolde. Det er også udstyr til især håndbold. Hos os finder du knæbind, skulder- og knæbeskyttere til håndbold og målmandshandsker til fodbold. Alt sammen i velkendte høje kvalitet, som Select er kendt for.